Håndlavet belgisk chokolade fra eget værksted
I filmen kan du se fremstillingen af håndlavet chokolade i mit eget værksted
Belgisk håndlavet chokolade på fyn
God kvalitetschokolade fremstillet med de bedste råvarer skal behandles med håndværksmæssig omhu og inspiration – derfor er alle mine chokolader fremstillet i hånden fra først til sidst.
I mine lokaler på nordfyn står jeg selv for indkøb af råvarer, fremstilling, pakning og salg af mine fyldte chokolader.
Rene råvarer
Jeg bruger kun rene råvarer, såsom smør, piskefløde, nougat, marcipan, ægte vanille og spiritus af forskellige slags.
Læs mere om mine bæredygtige råvarer her
Kom til Danmark i 1994
Som færdiguddannet konditor arbejdede jeg en årrække med chokolader i flere kvalitets-konditorier i Belgien, Frankrig og Luxemburg. Derefter var jeg 2 år konditorchef på en 5-stjernet luksusliner.
1994 flyttede jeg til Danmark for at bo sammen med min danske kæreste. Vi slog os ned i Odense, hvor jeg fik arbejde som konditor. Jeg har altid holdt mest af at arbejde med chokolade, og i 1996 begyndte jeg at fremstille chokolader i min fritid. Året efter blev jeg selvstændig på fuld tid i et lejet lokale i Odense.